Foreningen 10 millioner træer i Slagelse Kommune har modtaget et sponsorat på 20.000 kr fra Trelleborg Fonden administreret af Sydbank.
Pengene skal bruges på fire indsatsområder:
Hr og Fru Danmark – en mobilisering af mange private der på en simpel måde kan gøre en indsats for klimaet ved at plante et eller flere træer.
Småbrugsholdere – en opfordring til folk med et mindre stykke jord, om at plante træer på den. Beskrive de støtteordninger og regler der er for beplantning af mindre arealer.
Institutioner og firmaer – lokation af arealer ejet af institutioner og firmaer, hvor der er plads til at plante træer. Skabe kontakt til dem med opfordring om at plante træer.
Kommune, stat og kirker – skabe samarbejde med de offentlige instanser med henblik på beplantning på deres områder.
Første aktion er “Jeg har plantet et træ” som skal bringes i medierne som en opfordring til familier om at være med.
