Et arrangement under Naturens Uge torsdag den 8. september kl. 16 – 18 og søndag den 11. september kl. 12.00 – 14.00. Begge arrangementer er gratis.
Uge 36 står i naturens tegn, når Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet inviterer til Naturens Uge i hele Danmark.
I Slagelse vil Foreningen 10 millioner træer i Slagelse Kommune bruge Naturens Uge på at invitere borgere ud i skoven til 2 timers ro under trækronerne og med udsigt over havet. Al forskning viser, at skoven har en positiv indvirkning på nervesystemet. Med naturbad får vi åbnet vores sanser og vi får mulighed for at komme i kontakt med naturen og os selv. Det giver ro i krop og sind og åbner muligheden for at komme ud af hverdagens tankemylder.
Gennem sansevandring og meditative øvelser undervejs, får du lov til at koble ud, finde roen og nyde naturens forskellige elementer.
Mange mennesker mangler helt basale naturoplevelser, og for mange er det svært at finde tid i en presset hverdag, og derfor er temaet for Naturens Uge i år naturen tæt på dig.
Naturen har meget at byde på. Vi skal nyde den natur vi har og passe på den. Foreningens drøm er, at der over tid bliver plantet langt flere træer og rejst mere skov i Slagelse Kommune. Det er nødvendigt for at nedbringe mængden af CO2 i atmosfæren, så vi mindsker risikoen for yderligere global opvarmning.
Under Naturens Uge går Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet sammen med lokalforeninger, kommuner, naturvejledere og mange andre om at åbne naturen op for børn og voksne.
Du kan læse meget mere om Naturens Uge på www.naturensuge.dk
Tid og sted:
Torsdag den 8. september kl. 16.00 – 18.00
Søndag den 11. september, kl. 12.00 – 14.00
Begge dage i Korsør Lystskov. Vi mødes på parkeringspladsen i bunden af skoven ned ved vandet.
Kontaktinformation:
Foreningen 10 millioner træer: Anette Ingemansen, mail@anetteingemansen.dk, 30 57 99 19