Træer plantet og træer tyndet af Xclass elever

Det er godt at plante træer, og det er også nødvendigt nogen gange at tynde ud i træer. På Xclass var der projektuge i uge 12 under overskriften “Gør en forskel”. En del af eleverne havde valgt at gøre en indsats for biodiversiteten og Entreprenørservice havde inviteret dem med til en aktion om at tynde ud i nyplantet skov i Skalsbjerg lidt uden for Slagelse.

Dagen efter gjaldt det CO2 regnskabet og eleverne fik plantet 200 træer af hjemmehørende arter som et læhegn ved fodboldbanerne i Skælskør. Denne aktion kom i stand i et samarbejde mellem Xclass, som udførte arbejdet, Entreprenørservice, som forberedte aktionen og Foreningen, som betalte for træerne.